De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at børn af kontanthjælpsmodtagere har større risiko for at blive indlagt på sygehuset end børn fra mere velstillede familier. Uvidenhed, dårlige boligforhold og manglende overskud har afgørende betydning for børnenes sundhed.

Af Jacob Rasmussen

I 2009 kaldte forskere på handling i Folketinget, eftersom tal fra Danmarks Statistik dengang viste en stor skævhed i indlæggelserne af børn afhængigt af deres socioøkonomiske status. Siden er forskellen blevet endnu større. Allerværst var det i 2015, hvor forskellen mellem børn af kontanthjælpsmodtagere og børn af lønmodtagere på højeste niveau lå på knap 60 procentpoint – 20 procentpoint mere end i 2009.    

Indeks-100 angiver andelen af den samlede gruppe børn (1-4 år), der blev indlagt, mens den blå og orange streg angiver andelen for den pågældende gruppe. Beregningerne er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge de seneste tal fra 2018 er skævheden stadig stor. I gennemsnit blev hvert femte barn i alderen 1-4 år indlagt på sygehuset. Ser man derimod på de enkelte grupper, var det kun hvert sjette barn, hvis forældrene var lønmodtagere på højeste niveau, mens mere end hvert fjerde barn af kontanthjælpsmodtagere blev indlagt.

Søjlediagrammet viser, hvor stor en procentandel af en gruppe børn der bliver indlagt. Beregningerne er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Gitte Hesthaven Jørgensen, der er overlæge i Socialpædiatri hos Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital, peger på flere mulige årsager til, at børn af kontanthjælpsmodtagere er overrepræsenteret på sygestuerne:

”Det at efterleve anbefalinger vedrørende sundhed kan være en udfordring for de her mennesker. Det er jo familier, som på mange måder kan være sårbare og have udfordringer. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der ofte forældre med egne vanskeligheder – både fysiske og psykiske.”

Gitte Hesthaven Jørgensen forklarer også, hvordan økonomien spiller en afgørende rolle for børnenes sundhed. Det drejer sig ikke kun om penge til medicin og sund kost, men også dårligere boligforhold, der kan være med til at øge risikoen for luftvejssygdomme.

Jane Heitmann (V), der er formand for Folketingets Sundheds-og Ældreudvalg, anerkender, at det er en stor social uretfærdighed, når børn af kontanthjælpsmodtagere oplever at være sat tilbage sundhedsmæssigt, allerede inden de når børnehaven. Hun mener, at den bedste løsning er at få flyttet flest muligt fra passiv til aktiv forsørgelse:

”Den bedste hjælp til børn i kontanthjælpsfamilier er at sikre, at deres forældre kommer i arbejde og bliver en del af det store fællesskab.”

Hos sundhedsvæsenet forsøger man at hjælpe på et mere praktisk niveau. Gitte Hesthaven Jørgensen fortæller, at hun har oplevet en positiv udvikling, efter man er begyndt at sende sms’er til de udsatte familier. Det gør det blandt andet lettere for dem at huske deres konsultationstider.  

Explainer – Børneindlæggelser