Mikkel blev som 12-årig fanget i et stofmisbrug, der næsten kostede ham livet. I dag har han været clean i mere end syv måneder og arbejder som revisor på syvende år. 

Af Jacob Rasmussen

”Jeg havde haft hjertestop i syv minutter, og ikke engang det kunne slå mig ud. Jeg følte mig udødelig.” 
Sådan fortæller Mikkel om en af de mange oplevelser med stofmisbrug, der blot drev ham længere ud på kanten.

25-årige Mikkel fra Sønderjylland er narkoman. Sådan præsenterer han i hvert fald sig selv, når han to gange om ugen mødes med de andre anonyme narkomaner i NA. Selv efter at have været clean i syv måneder og to dage. Og ja, Mikkel tæller stadig dagene, for det næste mærke, han kæmper for, får han, når han har været stoffri i ni måneder. Hver dag er en kamp, men også en forløsning fra en kaotisk ungdom, hvor fester, kokain og løgne gemte sig bag billedet af den gode dreng og revisor. 

Mærkerne motiverer Mikkel til at fortsætte kampen. Foto: Mikkel.


Fra cigaretter til kokain

Som 12-årig stiftede Mikkel for første gang bekendtskab med alkohol, cigaretter og ikke mindst hash. Ifølge ham selv skyldtes det hovedsagligt en dårlig omgangskreds primært bestående af ældre drenge.

”Jeg havde egentlig altid været i den gode gruppe, men i sjette klasse begyndte jeg at miste interesse for skolen, og så gled jeg stille og roligt over i det dårlige selskab,” siger Mikkel og indskyder: 
”Jeg har faktisk altid været pisse dygtig i skolen. Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg nok haft for nemt ved det, og jeg tror faktisk, at det var derfor jeg mistede interessen og søgte mere sjov og ballade i stedet for.”

Da Mikkel var 14 år gammel, var hash dog ikke længere nok for ham. Han husker tydeligt, hvordan han og storebroren altid skulle være de vildeste og flere gange holdt ugelange fester, når forældrene tog på ferie. Her blev han den ene gang så fuld, at der nærmest ikke var nogen vej tilbage på benene – indtil nogle ældre drenge lagde en bane amfetamin foran ham, som han modvilligt indtog.

”Jeg kan huske, at jeg fløj op og festede hele aftenen, da jeg havde taget det. Jeg havde desværre den fedeste førstegangoplevelse,” fortæller Mikkel og ser frem for sig, for nu tog misbruget for alvor fart.

”I niende klasse røg jeg 12 joints om dagen, og amfetamin blev skiftet ud med kokain. Jeg pjækkede også en del. Hvis du kigger i min kontaktbog, står der, at jeg har haft svineinfluenza, fugleinfluenza og alt muligt andet pis,” siger han hovedrystende og fnyser, mens han tilføjer, at han selvfølgelig havde lært sig selv at skriver under med sin fars underskift.

Revisor og narkoman

Misbruget fortsatte gennem tiden i gymnasiet, hvor Mikkel stort set drak og sniffede kokain torsdag, fredag, lørdag og søndag – hver eneste uge.
Alligevel fik han i 2012 job som revisor med start i 2013. Et job han som nævnt stadig bestrider, hvorfor han i artiklen optræder med et andet navn af hensyn til arbejdsgiveren (hans rigtige navn er kendt af redaktionen). Og her stod den stadig på alkohol og stoffer i weekenderne.

”Jeg føler, jeg levede et dobbeltliv. Jeg var på den ene side den her pisse fine revisor, og på den anden side var jeg den absolut vildeste i byen. Jeg begyndte endda at eksperimentere med ecstasy og MDMA og alt sådan noget pis,” fortæller Mikkel og forklarer efterfølgende, hvordan det øgede pres på arbejdet og manglen på søvn også fik ham til at tage kokain i hverdagene.  

I 2016 forsøgte Mikkel imidlertid at lægge stofferne fra sig – dog uden held fortæller han:
”Hvor mærkeligt det end lyder, har jeg på en måde altid haft hovedet med mig, så jeg prøvede på et tidspunkt at begrænse mig. Men min krop skreg efter coke, og jeg tog det for at skjule mine abstinenser.”

Mikkel vidste godt, at fristelserne i lokalmiljøet var den primære årsag til, at misbruget forsatte, så han besluttede sig for at tage på afvænningstur til USA på et tre-ugers sprogkursus. 
Målet om afvænning faldt dog hurtigt til jorden på den amerikanske østkyst. På anden-dagen faldt han allerede i igen, og så stod den på alkohol og kokain dag ud og dag ind indtil hjemrejsen 21 dage senere.

”Set i bakspejlet var det fuldstændig vanvittigt at tage til Miami med det misbrug, jeg havde,” siger Mikkel med et tragikomisk smil og fortæller, at han siden den tur følte, at han var nødt til at tage kokain hele tiden:
”Jeg havde altid coke på mig og brugte nok mellem 20.000 og 30.000 kroner på kokain hver måneden. Derhjemme lå det endda fremme på et kæmpe spejl på spisebordet, så det altid var klar, når jeg vågnede, og når jeg kom hjem.”

Hjertestop og ultimatum 

I slutningen af 2016 resulterede en voldsom bytur i, at Mikkel fik en overdosis, som gav ham hjertestop, og lægerne havde sagt til hans forældre, at der var 90 procent risiko for, at han vågnede op som handicappet. Det fik ham imidlertid ikke til at stoppe – tværtimod.

”Jeg fik faktisk nærmest et kick af det. Men det mest skræmmende var egentlig, at jeg som det første, da jeg vågnede, spurgte, hvor mine bukser var henne, fordi jeg vidste, at der var mere coke i lommen,” siger Mikkel. 

Mikkels redning kom først i 2018, da han mødte sin nuværende kæreste, Line. Det første år af deres forhold var dog også kaotisk og præget af løgne og kokain. Mikkel forklarer, hvordan han slap afsted med at feste tre dage om ugen og samtidig arbejde 60-70 timer i samme periode.

”Jeg havde ikke tid til at sove, så jeg indtog enorme mængder kokain, uden Line vidste det. Og så tror jeg egentlig, at det blev værre, fordi jeg havde så dårlig samvittighed over, at jeg mildest talt gav fingeren til alle de mennesker, jeg elsker og holder af.”

I april 2019 fandt Line dog ud af, at Mikkels misbrug igen havde taget overhånd.

”Jeg var nået til et punkt, hvor jeg begyndte at høre og se ting, som ikke var der,” fortæller Mikkel.

Hun gav ham et ultimatum om at takke ja til ni ugers døgnbehandling på Tågelund Tjele. 

”Jeg var bange for at miste mit job, men jeg endte selvfølgelig med at sige ja. Der skete en forløsning i mig, da jeg fortalte min chef, at jeg var narkoman og endelig kunne få den hjælp, jeg havde brug for,” forklarer Mikkel med et rørt og taknemmeligt udtryk i både stemme og ansigt. 

Første mærke efter at have været clean i 24 timer: “Noget af det sværeste.”

Tilbage sidder Mikkel nu, alkohol- og stoffri i syv måneder og to dage. Og med en enkelt sætning opsummerer han både alt det, der forhåbentligt forbliver et afsluttet kapitel i hans liv, og erkender samtidig, at historien for altid vil følge ham på godt og ondt:
”Jeg er nået til et punkt, hvor jeg godt ved, at hvis jeg går ud og tager en streg, så mister jeg mit job, jeg mister Line, og jeg mister min familie.”